Vores dagligdag er på internettets præmisser

Lars Peter Christiansens CV er langt og vidner om jobs blandt andet i nabolandet Norge, og i det tidligere Sovjetunionen i det, der i dag er Rusland og Moldova, som mange danskerne nok har svært ved at placere på verdenskortet.

Fælles for de snart 40 år på arbejdsmarkedet er, at alle erfaringer er fra telebranchen.

– Jeg har været med fra starten på alt fiber i Danmark, påpeger Lars Peter Christiansen, der begyndte, hvor han selv trådte sine barnesko: Nemlig på Fyn. Herfra har han ikke kun minder om barndom og skolegang – han husker også, at det var på Fyn, at han splidsede sin første fiber tilbage i midten af 1980’erne.

– Mit engagement har altid været med en tyrkertro på, at vi som samfund skulle have en næste generations teleinfrastruktur. Fiber er så overlegen i forhold til kobber, når det gælder den kapacitet, det kan bære, at jeg aldrig har været i tvivl, slår han fast.

I fire år – fra 2012 til 2016 – var han direktør for fiberområdet i Thy-Mors Energi, og siden oktober 2016 har han været administrerende direktør samme sted.

– Min baggrund er nok lidt atypisk for en direktør i elnetselskab eller et andelsselskab, funderer 61-årige Lars Peter Christiansen – og skynder sig at tilføje:

– Jeg ser mig først og fremmest som direktør for et andelsselskab.

Mental forsyningspligt

Andelsejet har også været afgørende for den tilgang Thy-Mors Energi har haft og har til udrulning af fibernet.

– Du kan sige, at vi mentalt har pålagt os en forsyningspligt. Vi har arbejdet ud fra, at der ikke er forskel på vores andelshavere, uanset om de bor langt nede af en markvej eller i en boligblok i Thisted, fortæller Lars Peter Christiansen.

Den tilgang har betydet, at man i hele Thy-Mors Energis forsyningsområde har lagt fiber ud til alle husstande – en indsats, der blev færdig i april 2021 – uden brug af Bredbåndspuljen.

– Fra 2013/2014 har vi arbejdet målrettet med, at vi skulle ud til alle andelshavere med vores fiber. Men da Bredbåndspuljen kom i 2016, valgte vi, at den ville vi ikke benytte os af. Med Bredbåndspuljen er der nemlig en egenbetaling, og vi havde allerede udrullet til en del, der ikke havde betalt. Vi ønskede ikke at gøre forskel på andelshaverne, fortæller Lars Peter Christiansen.

Han anslår, at det har kostet i omegnen af 750 millioner kroner at få fiberen ud til alle andelshaverne – og nogle steder har det været meget dyrere end andre – men det er en omkostning, man har vurderet nødvendig:

– Det har skabt en teknologisk lighed for alle i Thy og på Mors. Det er en rammebetingelse for bosætning og erhvervsliv.

Kundeservice fra gæsteværelset

Hvilken konkret betydning fibernettet har haft for netop bosætning og erhvervsliv, kan Lars Peter Christiansen ikke svare på, for som han siger ’vi måler ikke det lokale BNP’. Men under corona-nedlukningerne blev det meget tydeligt, hvilken værdi den digitale infrastruktur har.

– Det blev meget håndgribeligt. Vi er et område med mange større sommerhusområder, og vi oplevede, at mange valgte at tilbringe tiden i deres sommerhus – og det kunne de, fordi der var en stærk internetforbindelse, så de kunne have en hjemmearbejdsplads. For vores eget vedkommende tog det, fra vi tog beslutningen om at sende folk hjem, kun en halv dag at flytte vores udstyr hjem til vores medarbejderes gæsteværelser, stuer og hvor de ellers sad. Pludselig var vores kundeservice placeret på mange lokationer, og dér gjorde infrastrukturen en forskel. Kunderne bemærkede det jo ikke, fortæller Lars Peter Christiansen og konstaterer, at den dagligdag vi lever i i dag, er på internettets præmisser.

Den ultimative for mennesket er frihed

En ting er at have infrastrukturen på plads, noget andet er at have et tilbud til kunderne, som de køber ind på. Og der har det hjulpet, at Thy-Mors Energi har åbnet sit fibernet og dermed skabt en konkurrencesituation mellem tjenesteudbyderne.

– Sjovt nok kunne vi ikke få vores kundeoptag over 40-45 procent, da vi kun havde én tjensteudbyder på vores fibernet. I det øjeblik, vi åbnede nettet, og kunderne fik valgfrihed, så steg det. I dag er det cirka 53 procent af dem, der kan få fiberforbindelse, der benytter sig af det, og det tal er støt stigende. Det varierede udbud har gjort en forskel, fastslår direktøren.

Han mener, at det åbne net var et naturligt næste skridt for at sikre de gode rammebetingelser:

– Det ultimative for mennesket er jo frihed!

Frihed var også et af nøgleordene, da Lars Peter Christiansen flyttede til Rusland tilbage i 1992. Berlin-muren var væltet, vi havde lært ordet perestrojka, og det, der før var lukket land, åbnede sig. Dengang var missionen at sikre infrastruktur og dermed bedre kommunikation også mellem øst og vest.

– På det tidspunkt var forbindelsen mellem Danmark og det tidligere Sovjetunionen sådan, at der kunne være 16 samtidige telefonopkald. Det, vi arbejdede med, var at få etableret et søkabel fra København til Kingisepp, en lille by vest for Skt. Petersborg. Fra Kingisepp skulle vi etablere en radio-kæde til Skt. Peterborg og Moskva. Søkablet havde en kapacitet på 3 x 140 MB. Det er lidt over en tredjedel af det, vi i dag lægger ind til en privat husstand i Thy, fortæller Lars Peter Christiansen som et konkret eksempel på, hvordan udviklingen er eksploderet de seneste 30 år.

Sikkerhed er i fokus på mange måder

Verdensordenen har igen ændret sig drastisk, og det betyder blandt andet, at vi ser en ny sammenhæng mellem energi og sikkerhed. Fokus er både på den digitale og fysiske sikkerhed, hvilket blandt andet blev meget håndgribeligt, da to sprængninger på gasrøret North Stream fandt sted i marts 2023, og senest er både en gasledning og et kommunikationskabel mellem Finland og Estland blevet beskadiget af, hvad man vurderer er eksterne faktorer.

Og her spiller fibernettet også en vigtig rolle. Hos Thy-Mors Energi er det et væsentligt værktøj i arbejdet med at etablere sikkerhed om elnettet.

– Alle vores hovedstationer til elnettet er forbundet med et lukket fibernet, der er afskærmet fra ’det farlige internet’. Du kan simpelthen ikke hacke dig ind fra en webtjeneste, fordi det er et lukket netværk. Den eneste måde, du kan komme ind på netværket er, hvis du har fysisk adgang, fortæller Lars Peter Christiansen.

Thy-Mors Energis arbejde med sikkerhed foregår for den del, der handler om informationssikkerhed indenfor rammerne af ISO 27001 standarden, som virksomheden som det eneste energiselskab i Danmark er certificeret indenfor. Det gør blandt andet, at Lars Peter Christiansen er helt tryg ved de krav til cyber- og informationssikkerhed, som NIS2-direktivet stiller.

– Vi er på forkant nu, og det hele kommer sig faktisk af, at vi ligesom alle andre sloges med de krav, der blev stillet i forbindelsen med GDPR. Vi vidste ikke helt, hvordan vi skulle omfavne det, indtil vi kapitulerede og fik ansat en compliance manager, som fik os arbejdet igennem implementeringen af GDPR-reglerne. Det lærte os som selskab nogle strukturer og processer, som blev en operationel gevinst, husker Lars Peter Christiansen.

– Rammebetingelserne for at drive virksomhed og forventningerne fra omverdenen går jo ikke væk af, at vi sætter os i plenum og taler om, hvor dårligt det er. Vi har valgt at sige, at det er en præmis, og at vi vil være dygtige til det. Så bliver glæden ved at gå på arbejde så meget større, fastslår Lars Peter Christiansen.

Og med en beslutning om at leve op til kravene i 27001-standarden var det næste naturlige skridt at blive certificeret.

– Det fortjente organisationen, konstaterer Lars Peter Christiansen og tilføjer, at Thy-Mors Energi netop er blevet recertificeret.

– Det er med til at sikre vores risikoafdækning bliver systematisk, og det giver en struktur der hjælper os. Og så er det skide sjovt, siger Lars Peter Christiansen.