Digital ulighed i Danmark løses bedst med fibernettet

I dag har næsten 90 pct. af borgere og virksomheder med adresse i et landdistrikt allerede adgang til fibernettet. Det har givet Danmark en velfortjent plads helt i front i Europa, når det handler om at sikre dækning med fibernet for de borgere, familier, erhvervsdrivende og selvstændige, som alle har det tilfælles, at de slået rødder uden for de større byer.  

Værre ser det ud i hovedstadsområdet, som er den region med dårligste dækning med fremtidssikkert fibernet, og hvor mange byboere må kigge langt efter at blive opgraderet til den bedste bredbåndsløsning. Men den digitale kløft vi ser i dag og som i større grad rammer byboerne, er dog ikke noget som kræver særlig politisk opmærksomhed. Der er nemlig typisk tale om tætbefolkede områder, hvor markedskræfterne sagtens kan løse opgaven på kommercielle vilkår. I mange tilfælde skyldes den manglende opgradering til fibernet, at de tilstedeværende bredbåndsselskaber har brugt flere kræfter på at holde en gammel digital infrastruktur i live end at sikre udbredelsen af en ny. Men de seneste år er bredbåndskonkurrencen skærpet i byerne, så problemet vil derfor blive løst.

Og så tilbage til landdistrikterne. For her har mange heldigvis adgang til fibernettet. Ikke mindst takket være en årelang indsats fra de forbrugerstyrede energi- og fibernetselskabers side. Men vi er ikke i mål. Det vil i årene fremover være tusindvis af borgere i landdistrikterne som fortsat vil få brug for en håndsrækning fra staten. Vi taler her om tyndtbefolkede områder, hvor afstanden mellem husene er længere, og hvor omkostningerne til at levere ny digital infrastruktur derfor er størst.

I de områder i landdistrikterne, hvor gravemaskinerne ikke finder vej af sig selv, har den statslige Bredbåndspulje siden 2016 hjulpet cirka 30.000 adresser med at få fibernet. I årene frem er der også en Bredbåndspulje, som tusindvis af husstande i landdistrikterne kan søge støtte fra, om end puljens midler i 2024 er halveret til blot 50 millioner kr. Det er derfor ekstra vigtigt, at denne økonomiske støtte fortsat øremærkes landdistrikterne, og at enkeltstående adresser som fx landejendomme tilgodeses.

Et spørgsmål som tit stilles i bredbåndsdebatten er, om mobilteknologi som fx 5G kan bidrage til at løse bredbåndsproblemer på landet. Her forventer mobilselskaberne dog selv, at teknologien bliver et udpræget byfænomen, hvor det primært er områder med relativt høj befolkningstæthed, der vil få adgang til meget høje bredbåndshastigheder. Derfor forventes det heller ikke, at 5G vil kunne understøtte hurtigt mobilt bredbånd i mere tyndtbefolkede områder af landet, hvor de mest udfordrede adresser forventes at være ved udgangen af 2025.

Så der er kun et svar på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at alle borgere i landdistrikterne kommer på det digitale A-hold. Svaret er fibernettet.

Det samlede debatindlæg er bragt på Altinget Energi og Forsyning den 18. januar under overskriften "Fiberalliancen: Den digitale ulighed rammer stadig tusindvis af borgere i landdistrikterne".