Regulering

Telepolitik og regulering skal stemme overens

Der sker i dag ikke en formel koordinering mellem telepolitiske mål og den regulering, der skal fremme konkurrence og investeringer på teleområdet. Ansvaret for telepolitik og teleregulering ligger på forskellige ministerområder, og som følge heraf, er der en betydelig risiko for at den sektorspecifikke regulering utilsigtet kommer til at modvirke indfrielsen af de telepolitiske mål.

Fiberalliancen mener derfor, at Erhvervsstyrelsen, der har ansvar for den sektorspecifikke økonomiske regulering og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), der har ansvar for udmøntning af telepolitikken, bør løbende redegøre for, hvordan reguleringen er med til at fremme de telepolitiske mål.

Større konkurrence skal ikke lede til mere regulering

Indtil 2021 var det kun det tidligere telemonopol, TDC, som var underlagt sektorspecifik konkurrenceregulering på bredbåndsmarkedet, som følge af en markedsandel i Danmark på over 50 pct. Erhvervsstyrelsen har nu inddelt det danske bredbåndsmarked i 21 geografiske delmarkeder, afgrænset efter elforsyningsområder. Det betyder, at et større antal store og mindre bredbåndsudbydere er blevet reguleret, selv om de fleste fibernetudbydere allerede kommercielt har forhandlet aftalevilkår på plads med mange indholdsleverandører om adgang til de respektive fibernet.

Bredbåndsmarkedet i dag er et dynamisk forbrugermarked med mange aktører og en konstant udvikling af tilbud og nye tjenester.

Fiberalliancen mener, at den sektorspecifikke regulering i mange tilfælde er unødvendig, da markedets aktører har vist, at de selv kan finde kommercielle løsninger, som gavner både konkurrencen og forbrugerne. 

Bredbåndspuljen

Bredbåndspuljen giver mulighed for at søge tilskud til lokale bredbåndsprojekter i områder med dårlig dækning og har siden 2016 sikret fibernet til cirka 30.000 adresser i Danmark.

Som noget nyt er der fra 2022 åbnet for mulighed for, at særligt enkeltstående adresser kan søge uden at skulle slå sig sammen med andre. Der var afsat 100 mio. kr. til Bredbåndspuljen i 2023 og cirka 70 mio. kr. i 2024. Midlerne er målrettet lokalområder med den dårligste bredbåndsdækning.

Bredbåndspuljen er et vigtigt instrument til at hjælpe de adresser – den såkaldte restgruppe - som ikke har udsigt til på kommercielle vilkår at få hurtigt internet.

Fiberalliancen arbejder for at bredbåndspuljen målrettes adresser med den dårligste bredbåndsdækning i landzoner.

I byzoner skal markedet selv sikre dækning uden offentlig støtte. Her er kundegrundlaget større og graveafstandene kortere. Det giver markant lavere etableringsomkostninger i byzoner sammenlignet med landzoner.