Graveforhold

Danmark er godt på vej til at blive dækket med fibernet og indtager en førsteplads i EU, når det gælder fiberdækning af borgere og virksomheder i landdistrikter.

Udbygning af fibernet kræver først og fremmest en masse gravearbejde.  Derfor er det en højt prioriteret mærkesag for Fiberalliancen at lette de administrative byrder ved gravearbejde til gavn for borgere, virksomheder, kommuner og fiberbranchen.

Sammenlignet med mange andre lande i EU har Danmark gode regler og vilkår for nedgravning af fibernet med digitalisererede arbejdsgange for indhentelse af ledningsoplysninger, graveansøgninger og koordinering af gravearbejder (samgravning).

Der er dog nogle sten på vejen som besværliggør – og i nogle tilfælde –  hindrer udrulning af fibernet. Det gælder blandt andet gravearbejde på private fællesveje, kommunernes brug af efteranmeldelsesordningen ved mindre gravearbejde samt bedre forhold ved samgravning.

Svære vilkår for nedgravning af fibernet på private fællesveje i landzoner

Mange af de borgere og virksomheder som endnu ikke har adgang til fibernet har adresse på private fællesveje i landzoner, hvor kommunen ikke har haft vejmyndighed. Her skal fibernetselskaberne først indgå aftale med berørte lodsejere før gravearbejdet kan sættes i gang.

Der er desværre mange eksempler på at lodsejere ikke reagerer på en fremsendt/leveret graveanmodning eller kræver en ekstraordinær stor økonomisk kompensation De svære gravevilkår er med til at forsinke og fordyre anlægsprocessen, og i et stigende antal tilfælde afskæres borgere og virksomheder fra at få adgang til fibernet.  

De svære gravevilkår hæmmer fibernetselskabernes mulighed for at realisere deres mål om at tilbyde fibernet til alle husstande og virksomheder i deres respektive forsyningsområder.

Fiberalliancen har i en længere årrække efterlyst en løsning på problemet og peget på, at en udvidelse af kommunernes vejmyndighed til også at omfatte private fællesveje i landzoner vil være den mest nærliggende løsning. Fiberalliancen finder det glædeligt, at Folketinget nu har gennemført en lovændring gældende fra 2024.

Efteranmeldelse af mindre og korterevarende gravearbejder

I 2018 trådte der nye graveregler i kraft, som giver kommunerne mulighed for, at mindre gravearbejde kan foretages ved en efteranmeldelsesordning, hvilket vil sige, at der ikke skal indsendes en graveansøgning og ventes på tilladelse, før man graver.

De nye graveregler var et resultat af et forslag fra Fiberalliancen, som blev behandlet og godkendt af regeringens ”Virksomhedsforum for enklere regler”, som arbejder med erhvervsrettet afbureaukratisering.

Reglerne om efteranmeldelse er til gavn for kommunerne, som ikke skal behandle et hav af ansøgninger om små gravearbejder, fibernetselskaberne, som ikke skal indsende et hav af graveansøgninger, og borgerne og virksomhederne, som hurtigere kan blive koblet på fibernettet.

Fiberalliancen arbejder for at flere kommuner gør brug af ordningen – ikke mindst i lyset af den stærkt stigende sagsbehandlingstid på graveansøgninger i mange kommuner.  

Fiberalliancen har stillet forslag om indarbejdelse af efteranmeldelsesordningen i Vejdirektoratets ’Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje’, som standardiserer de betingelser, som vejmyndigheder (kommunerne) stiller i forbindelse med tilladelse til at grave i vejarealer. Dette med sigte på, at de kommunale vejmyndighederne i langt højere grad gør brug af ordningen.

Vejdirektoratet har på Fiberalliancens opfordring igangsat en revision af standardvilkårene, hvor der arbejdes på at gøre efteranmeldelsesordningen til et standardvilkår i kommunerne.  

Samgravning – parallel nedlægning af kabler og tomrør til teleformål

Det fremgår af vejloven, at når man skal udføre gravearbejde i offentlige veje, har man pligt til at undersøge muligheden for samgravning, før man søger om gravetilladelse ved vejmyndigheden (forundersøgelsespligt). I medfør af gravebekendtgørelsen skal man bruge samgravningsmodulet i Ledningsejerregistret (LER) til koordinering og dokumentation.

Formålet med samgravning er at undgå unødig graveaktivitet, herunder undgå, at de samme vejarealer opgraves med korte mellemrum – til stor gene for borgerne og erhvervsdrivende.  Samgravning kan også reducere ledningsejernes anlægsomkostninger og mindske omfanget af graveskader.

Samgravning finder mest anvendelse mellem teleoperatører, som typisk placerer deres tomrør og ledninger i fortov og vejrabat.

Fiberalliancen har en aftaleskabelon for parallel nedlægning af kabler og tomrør, som skal sikre, at aftaler om samgravning ikke medfører forsinkelser og/eller påfører unødige omkostninger for den udførende graveaktør (Bygherre). Dette for at fremme udbygning af højhastighedsinternet og konkurrence på bredbånd.

Landsaftale for el- og fiberanlæg på landbrugsjord

Siden 2004 er der årligt blevet indgået landsaftaler om vilkårene for at etablere el- og fiberanlæg på landbrugsjord. Landsaftalen danner grundlag for indgåelse af aftale mellem lodsejer og det selskab, der etablerer el- eller fiberanlæg på landbrugsjord. 

Aftalen for 2024 er indgået mellem SEGES (Landbrug | Fødevarer), Green Power Denmark og Energinet og er er gældende frem til og med 31. december 2024. 

Aftaleskabelon for bygningsintern fiberkabling

Fiberalliancens aftaleskabelon (se menu for dokumenter) har til formål at fremme forudsigelige og transparente aftalevilkår mellem en fiberoperatør og en installatør/entreprenør/bygherre/rådgiver om etablering af åbne fibernet til alle lejligheder i beboelsesejendomme, som opføres eller som gennemgår større energirenoveringer. Med åbne fibernet har beboerne mulighed for selv at vælge internet og tv-indhold fra et stort antal udbydere.

Aftaleskabelonen bygger på EU’s forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet. I medfør af forordningens artikel 8 skal alle beboelsesejendomme (etagebyggeri), som opføres eller som gennemgår større renoveringsarbejder med henblik på forbedring af den energimæssige ydeevne – for hvilke der indgives ansøgninger om byggetilladelse – udstyres med et bygningsinternt fibernet til alle husstande. Dette for at fremme EU’s mål om, at alle husstande i EU skal have adgang til fibernet senest i 2030.

Etablering af bygningsinternt fibernet medfører kun begrænsede meromkostninger under opførelsen af en beboelsesejendom, idet fibernettet kan integreres i bygningsdesignet og samføres med andre forsyninger (fx el, vand og varme). En senere installation af bygningsinternt fibernet vil ofte være mere omkostningskrævende (gennemboring af vægge mv.) og problematisk i forhold til pladskrav (kabelføring, placering af fiberskab mv.). Hertil kommer æstetiske hensyn, risiko for brandskader og generelle gener for beboerne.